Avlsgården
Øst for Hovedbygningen ligger Avlsgården - en stor trelænget gård. Den er opført i 1820 til brug for økonomen, heraf også det tidligere navn Økonomigården.
I Økonomigården boede økonomen, som også blev kaldt for "spiseværten". Spiseværten fik stillet bygningerne og et jordstykke til rådighed, og så skulle han (eller hun) sørge for bespisning af elever og personale. Spiseværten drev altså landbrug og hvad der blev produceret af grøntsager, kød mv. skulle bruges på skolen. Aflønningen var i form af en lille kontant pengeløn og et beløb i kostpenge for hver individ, der blev bespist. I flere år var også oldfruefunktionen lagt ind under økonomfunktionen. Derudover omfattede spiseværtfunktionen at fungere som husbond for tjenestefolkene, sørge for renlighed og orden på skolen.
I 1919......
og det betød også en ombygning af lokalerne- I begyndelsen af 1920'erne fik daværende tegnelærer maleren Siegfred Neuhaus indrettet et stort, lyst lokale med ateliervinduer mod nord. Senere er kommet et ekstra teorilokale til billedkunstundervisningen, samt mørkekammer, keramikovn mv.
I vestenden af gården er i dag et undervisningslokale. Fra 1966 var der indrettet musiklokale her. I dag foregår musikundervisning i to store lokaler i gården østlige del. Her er også indrettet lydstudie og lydisolerede øverum.
Skolens varmeanlæg er placeret i en sidebygning i gården. Sådan har det altid været. Der kom centralvarme i 1938, men lige frem til naturgas blev installeret i 1985, fyrede man også med brænde, leveret fra Stiftelsens skove.
Guls
Lige uden for Avlsgården ligger det gule palæ, kaldet "Guls". Palæ er en fin ramme for det bygningen altid har været brugt til, nemlig toiletter. På gamle foto kan man se døre i hele facaden, hvilket antyder anvendelsen. Indtil 1960 var det de eneste toiletter, for de elever, der boede i Hovedbygningen, og derudover også toiletter til brug for alle i skoletiden. Om bygget i ....?
Det ukendte badebassin
Hvad mange ikke ved, er at der under gulvet i Avlsgårdens vestende, findes et badebassin. Denne badeanstalt med badstue og bassin med rindende vand og 5 brusere blev indrettet i 1896 til varmbadning, både for alumer og dagelever. De skulle møde hver 14. dag, for at få bad. Der blev krydset af, for at holde styr på, at eleverne mødte op.