Klosterporten
Teksten er skrevet af lektor Per Højland.
I middelalderen var Sorø en ø omkranset af vand på alle sider, og her lod Absalons far og farbrødre et Benediktinerkloster opføre i 1140. Det var det kloster, Absalon i 1161 overdrog til Cistercienserordenen, så der kunne opføres et nyt firelænget kloster. Og det er det kloster, som bl.a. Klosterkirken, Klosterbrønden og Klosterporten er dele af.
Op ad klosteret har der bl.a. ligget en vandmølle, et bryghus, værksteder, lader og avlsbygninger, og det hele har været indhegnet af en klostermur, hvoraf en del stadig kan ses ved Heises Hus. Klostermuren har været opført af praktiske grunde til fx indhegning af husdyr, men også til at markere klosterets område og dets clausurregler, der regulerede adgangen til klosteret. Udenfor muren, hvor Sorø by nu ligger, var der marker og så naturligvis vejen, der gik fra Pedersborg gennem Klosterporten til Klosteret.
Klosterporten er fra slutningen af 1100-tallet og dermed opført på samme tid, som selve klosteret. Byggematerialet er teglsten, der på det tidspunkt var et helt nyt byggemateriale i Norden og grundplanen var en rektangulær bygning med rum på begge sider af portåbningen. De to rum blev senere suppleret af nye rum både mod nord og mod syd.
Porten har ændret udseende gennem tiden, og det samme har arealet på hver side af porten. Indtil slutningen af 1800-tallet lå to mindre huse på hver side af porten, bolig for henh. gartneren og udrideren. Ved en omfattende restaurering i slutningen af 1800-tallet blev de to huse fjernet, og erstattet af to lave mure. Samtidig fik Klosterporten det udseende, vi kender i dag, et to etages porthus med en ligeledes toetages tilbygning mod vest. Selve porten er hvælvet i fire hvælvsektioner, og på førstesalen er der tre store stuer ensuite. I sidebygningen ligger ”Saxos Celle” og på førstesalen er der to stuer med køkken, bad og toilet samt entre. Det hele udgør en tjenestebolig for en af kostinspektorerne, der kan smykke sig med at bo i det ældste beboede hus i Danmark.