Soransk Samfund ønskede at bidrage til en restaurering af den gamle brønd, og gav Martin Nyrop i opdrag at tegne en overbygning - et såkaldt brøndhus - til brønden. Efter at Martin Nyrop havde ladet sin tegning over det nye brøndhus udstille på Akademisk Arkitektforenings Udstilling i efteråret 1910 redegjorde han den 11. februar 1911 i fagbladet Arkitekten – Meddelelser fra Akademisk Arkitektforening for sine planer om opførelse af et brøndhus over den gamle brønd, som på det tidspunkt henlå ubenyttet med et beskedent plankedæk i en rund granitramme henover sig. Nyrop skriver: ” … naar saa den tunge Lem hæves og man ser den ældgamle Brønd sat af utilhugne Kampesten, saa fængsles man … Det virker da som et Vidunder, at Brøndvandet staar højt uden ringeste Overtræk, kildeklart og gennemsigtigt, saa Brøndens Stensætning ses tydeligt under Vandet og skimtes dybt, dybt ned. Man føler sig straks tilskyndet til at drikke deraf.” Redegørelsen i Arkitekten var ledsaget af flere af Nyrops egenhændige tegninger af brønd og brøndhus, hvis udformning han beskrev på følgende måde: ”Den runde Brøndkarm og det firkantede Brøndhus er bygget af Munkesten – med huggede Yderflader – og hugget Granit, Overdelen af Ege- og Fyrretræ tækket med Bly. Da det forekommer mig af største Vigtighed at drage den gamle Brønd og dens udmærkede Drikkevand med ind i Nutidens Liv, foreslaas der oppe i Tagrummet anbragt et Hjul, over hvilket man ved Hjælp af et Tov med en Spand i hver Ende kan drage Vand op … Hissen er af praktiske Hensyn lagt over til den ene Side, og her udvider Brøndkarmens Dæksten sig til en Kumme med Afløb, saledes at optrukket vand ikke gaar tilbage i Brønden. De to Spande skulde … helst blive et par smaa Kunstværker af Bronce … I Taget kan der indrettes Dueslag, om det findes tjenligt, og hvis Duerne vil være der.”

Broncespandene

De to broncespande, som Nyrop omtalte i sit indlæg i tidsskriftet Architechten eksisterer stadig. De har gennem årene lidt en del overlast gennem årene ved at blive hejst op og ned utallige gange og skramle mod stenforingen undervejs, og derfor blev de "taget ud af drift" i slutningen af 1950'erne. Medvirkende var måske også frygten for tyveri, og den mindre sundhedsfremmende tilsætning af såvel kobber, tin som undertiden bly (for at gøre formningen lettere) gennem spandenes broncelegering. Spandene opbevares i dag på 1. salen i biblioteket.

Spandene er ganske solidt udført efter tegning af Nyrop, der var kendt for personligt at følge selv de mindste detaljer i sine produktioner helt til dørs. Den letteste af spandene vejer lidt over 7 kg. I den er mejslet årstallet 1161 (klosterets grundlæggelse) samt en afbildning af klosterets middelalderlige segl med teksten: Conventus monasterii S(anc)te Marie in Sora (d.e. Den hellige Marias Klosters konvent / forsamling i Sorø). Den tungeste af spandene vejer 8 ¾ kg. I den er mejslet årstallet 1161 samt et skolesegl (nu stærkt udvisket) med teksten Scola Triv(ii) in Sora (d.e. i en lidt fri oversættelse svarende til skolens navn på Nyrops tid: Sorø lærde skole) samt årstallene 1586 (skolens grundlæggelse), 1827 (hovedbygningens indvielse) og 1912 (brøndhusets indvielse).