Søjlemonument

Oprindelsen til dette monument er ganske uvis.

Kan det være bygningsrester fra klostret?

Diameteren på søjlen er meget stor i forhold til gængse mål på romanske søjler og de dele/søjlerester, der ligger et andet sted i Akademihaven. At ”søjleskaftet” er større end hvad man normalt vil finde i en romansk kirke, udelukker ikke, at det kan stamme fra eller have haft en funktion i andre af klostrets bygninger. Granitten ser ud til at være den samme, som de øvrige kapitæler og søjleskafter.

Hvis ikke det stammer fra klostret, er søjleskaftet måske hugget til formålet, og derfor kan monumentet skulle ses som et antikt ruinmotiv.

Så er der historien om, at det kunne stamme fra den ridebane, der lå øst for kirken ved Chr. IVs akademi.

I Sorø-bogen (Sorø - Klostret, Skolen, Akademiet gennem Tiderne, skrevet af gamle Soranere, udg. af Soransk Samfund 1924-31, 2 bind) er på side 399 i bind 1 omtalt, at der i 1634-35 blev opsat en ”Quintan” dvs. en pæl, hvor man anbragte et skjold, som rytteren så skulle stikke efter med sin lanse. Denne quintane blev sidenhen afløst af et billede udskåret i træ. Forestiller man sig, at denne søjle har stået på ridebanen og at der skulle have været anbragt skjold eller lign, så skulle der have været mulighed for at fastgøre dette. Der er faktisk et hul foroven på søjlen, hvor man kunne formode, at ”noget” var fastgjort. Hullet er ikke mere end et par centimeter i diameter. Hvor dybt, det er, vides ikke, da det er opfyldt med jord. Dette hul kan også være til at samle flere søjlestykker.

Mon ikke det mest sandsynlige er, at der trods dimensionerne er tale om bygningsrester fra klostret. Man kunne forestille sig, at søjlen i forbindelse med havens omlægning i det 19. Årh. er blevet sat op som en form for ruinromantik. Det er nok mere sandsynligt end en quintane, selv om det ikke kan udelukkes, at søjleskafter og andet er blevet brugt ad hoc ved ride- og våbenøvelser.